ingredienser_billede2.jpg

Sådan foregår det

Du får din mad leveret kold og vakuumpakket to gange om ugen. Så snart du har modtaget maden, sætter du den i køleskabet. Når du skal spise maden, varmer du den i mikrobølgeovnen eller i ovnen. Der er mange fordele ved at vælge kold, vakuumpakket mad.

Tilberedning af maden
Maden tilberedes skånsomt og bevarer flest næringsstoffer. Maden nedkøles med det samme og vakuumpakkes umiddelbart efter tilberedningen. Dette er den bedste måde at bevare smag og vitaminer på. Du behøver kun at være hjemme to dage om ugen for at modtage mad til heleugen. Leveringen sker på to faste dage. Mandag/torsdag eller tirsdag/fredag - alt efter hvor i kommunen du bor. Du modtager tre portioner mad i den ene leverance og fire i den anden.

Du bestemmer i hvilken rækkefølge, du vil spise de forskellige retter. Maden kan holde sig i op til én uge - hold øje med datomærkningen. Du har maden stående i køleskabet og kan naturligvis selv bestemme, hvornår du vil spise din varme mad. Hvis du en dag har mindre appetit, kan du nøjes med at varme lidt af maden og gemme resten tildækket i køle skabet til senere eller til næste dag.