Skolemad, der gør dit barn glad!

Sund og velsmagende mad er selve fundamentet for en positiv og aktiv hverdag.

Det gælder for os alle sammen, men især for børn, der vokser og udvikler sig i rivende hast. Skolebørn bruger meget energi på at lære og lege – og det kræver sin kost at leve op til børn og unges energiforbrug.

Børn smager med øjnene
Skolemad skal både give kroppen det, den har brug for, og være en god oplevelse at se på, dufte til og smage på. Børn smager i høj grad med øjnene.

Maden skal se indbydende og appetitlig ud.

Groft og grønt. Handy og hurtig
Vi voksne ønsker ofte, at børnene vil sidde roligt og tage sig tid til at spise deres mad. Sådan er virkeligheden bare ikke i spisefrikvarteret. Ofte har børnene maks. 10-15 minutter til at spise frokost. Derfor skal frokosten være nem at gå til og hurtig at spise – samtidig med at den er lækker, sund og mættende.

Træt af madpakken?
I Næstved Madservice vil vi gerne bidrage til at grundlægge og fremme sundheden hos skolebørnene. Vi kan tilbyde et dejligt, nærende måltid midt på dagen til de børn, der er trætte af madpakker eller slet ikke har mad med i skole. En sund frokost styrker hjernen og kroppen og giver barnet energi til eftermiddagens aktiviteter.

Friske råvarer og høj kvalitet
Vores mad er tilberedt af friske råvarer, der så vidt muligt er i sæson, og vi følger de officielle kostanbefalinger til skolebørn.

Hos Næstved Madservice er fødevaresikkerheden i top, vi næringsberegner alle vores madopskrifter og bedømmer al den mad, vi sender ud af huset.

Temamad og særlige behov?
Hvis I på jeres skole har særlige behov eller ønsker, er vi fleksible og vil gerne i dialog om, hvad vi kan gøre for jer. Måske holder I temauge om Asien – og så kunne det måske være en sjov del af undervisningen at servere asiatisk inspireret mad? Det kan også være, at I har brug for sunde og lækre madpakker til skolens årlige motionsdag eller til en anden fælles udflugt?

Ring og få ideer
I er meget velkomne til at henvende jer til en snak om netop jeres behov – vi bidrager gerne med input og ideer. For mad skal være en god oplevelse på alle måder - og kan i høj grad også bidrage til at forstærke en begivenhed og gøre den til en totaloplevelse, der taler til både hovedet og sanserne.

Vi er, hvad vi spiser!

Hvordan er I på jeres skole?