Dysfagi (tygge- og synkevenlig kost)
Til borgere med tygge-/synkebesvær.
Dysfagikost følger anbefalingerne for kost til småtspisende.
Under dysfagikost er der tre niveauer af modificeret konsistens.
- Blød kost
Madens konsistens er blød, så den kan moses med en gaffel. - Gratin kost
Maden har en ensartet konsistens. Kød og grønt har konsistens som en æggestand. - Flydende kost
Kosten består af berigede supper og biretter uden fyld. Borgeren bør ikke være på denne kostform i længere tid. Når kræfterne er tilbage, bør borgeren overgå til en anden kostform.
Med disse kostformer følger der både hovedret og biret med som en del af måltidet. Derudover følger der et mellemmåltid med i prisen, dette kan eventuelt fravælges.
Der er mulighed for at tilkøbe frugtgrød, proteindrik, beriget suppe og dagens mundgodt.